Trine Bundsgaard
Jeg vil kende mig selv i historien
Lige så længe jeg kan huske, har jeg elsket at høre historie. Min mor har verdens bedste højtlæserstemme, og hun har læst mange bøger højt for mig: Alle vi børn i Bulderby, Milly Molly, Gummitarzan, Tudemarie og Brødrene Løvehjerte. Jeg kan huske, at min mor græd, da hun læste afskedsscenen mellem Tvebak og Jonathan Løvehjerte højt, men jeg forstod ikke helt hvorfor. Det gik tilgengæld op for mig, da jeg nogle år senere læste den selv - og græd som pisket.
Siden har jeg læst en masse og forelsket mig i alt dét sproget kan.Jeg læser mange forskellige historier og forskellige slags litteratur - både for mig selv og for mine børn - men jeg bliver mest grebet, hvis jeg kan kende mig selv i historien - på en eller anden måde. Hvis der kun er troldmænd og drager eller rumskibe og talende får, begynder jeg at kede mig.
Jeg kan bedst lide, hvis jeg kan bruge en historie til noget: hvis den lærer mig noget nyt om mig selv og min verden - eller forklarer mig en følelse, jeg ikke selv kan sætte navn på. Eller hvis en bog kan afsløre nye måder at bruge sproget på.
Et andet aspekt af litteraturen, som jeg sætter meget højt, er balancen mellem fantasi og virkelighed.Det er også noget af det, jeg har arbejdet med i Rune Ole fra Akelejevej - stærkt inspireret af børns måde at gå ud og ind af en leg på.
Jeg skriver også på www.frilaesning.dk
Se også www.trine.bundsgaard.net
|
Webmaster:
Trine Bundsgaard |